Christian Søgaard Trio

Historie

           De Tre Spillemænd

Christian Søgaard

Christian Søgaard

rejste som ung student til Grønland og lærte her at spille på harmonika. I 12 år var han i mesterlære i Povl Dissings Trio, inden han selv sprang ud som sanger. I mange år var han kapelmester for Rasmus Lyberth. Et højdepunkt var deres optrædener i Londons Royal Albert Hall.

Morten Nordal

Morten Nordal

der i 2002 blev kåret som Årets Fynske Jazzmusiker, er kendt for en mesterlig teknik, der giver ham mulighed for en udtryksfuldhed, der nærmest giver stemme til guitaren. Han er lektor på Det Rytmiske Musikkonservatorium i Odense. I årenes løb har han kunnet opleves som en flittigt benyttet solist, som teatermusiker og guitarist i bl.a. folkmusikbigbandet Habadekuk og i Odense Jazz Orchestra.

Jens Holgersen

Jens Holgersen

er den der med sin kontrabas, lægger musikkens solide og særdeles velswingende bund. Jens har en årelang karriere som bassist indenfor jazz og folkemusik. I 2018 modtog han Den Levende Musikpris fra kollegerne i DMF Svendborg. Se www.jensholgersen.dk

Christian Søgaard Trio

Christian Søgaard Trio

har spillet Jazz, Viser og Verdensmusik siden 2005. Et frugtbart samarbejde med tekstforfatterne Pernille Plaetner og Rune T Kidde, har i høj grad medvirket til trioens originalitet. En lang række spillesteder landet over har haft besøg af de tre spillemænd (se kalenderen).

Christian, Morten og Jens ser sig selv som oldschool spillemænd. Ved siden af koncerterne, løser de mange forskellige musikalske opgaver og  samarbejder med mange forskellige mennesker.

Se tv-interview 

I f.b.m. udgivelsen af Glimtet i øjet i 2020, indledte CST et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og producerede to musikvideoer. På sangen Sne er Sidsel Marie Søholm inviteret med.

I 2013 indledte Christian Søgaard Trio et samarbejde med Morten Carlsen (New Jungle Orchester) der medvirker som solist på saxofon og taragot ved udvalgte koncerter og på cd’en “Stjerne langt fanden i vold”.

Christian Søgaard Trio med Morten Carlsen. Release af Stjerne langt fanden i vold på Storm P museet.

Christian har lært at spille harmonika i Grønland og har et nært kendskab til grønlandsk musik. Derfor er det helt naturligt når trioen transformere sig til Christian Søgaard Polka/Vajgat Band og underholder med grønlandsk dansemusik en hel aften. Ofte er det sammen med den legendariske grønlandske sanger Ulf Fleischer. Det er heller ikke kedeligt når Christian Søgaard tager rundt og holder sit musikalske foredrag om Grønlands Musikhistorie.

Christian Søgaard Jazz á la Django Trio dækker over når trioen spiller cafejazz fra 30’erne.

Fra premieren på den franske film Django.

Ved særlige lejligheder har trioen spillet som backing for den afrikanske jazz/soul/gospel sangerinde Miriam Mandipira.

 

Fra 2006 spillede trioen ofte koncerter med Rune T. Kidde.

Det var et stor chok for alle, da han pludselig døde 21. oktober 2013. Læs DR´s nekrolog

I 2017 fejerede CST Runes 60 års dag, med at tage rundt i landet og optræde med en Fortællekoncert. En musikalsk fortælling om Runes T. Kiddes og hans liv.

I 2014 og 2015 medvirkede CST på Peter Abrahamsens cd’er om Kaj Munk og Emil Aarestrup:

Den Blå Anemone